Privatlivspolitik

Vi mener, at det er vigtigt, at alle vores kunder er opmærksomme på, hvilke oplysninger One Health Insurance Agency A/S har om dem, og at de kan føle sig trygge ved, at vi behandler deres personoplysninger retfærdigt og sikkert. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan vi bruger alle personoplysninger, vi indsamler om dig, når du bruger eller forespørger om vores produkter og/eller tjenester.

Hvem er vi?

Når vi nævner vi/os/vores er det forsikringsselskabet MGEN Portugal, VYV International Benefits, One Health International og One Health Insurance Agency, som administrerer denne forsikringsaftale på vegne af forsikringsselskabet.

One Health Insurance Agency

One Health Insurance Agency er administrator af forsikringen og dermed kundens kontakt. One Health Insurance Agency A/S (CVR 44788365) er forsikringsformidler og reguleret af det danske Finanstilsyn (FTID 36975).

One Health Insurance Agency er autoriseret underwriter, policeadministrator og skadesbehandler af VYV International Benefits, der repræsenterer forsikringsselskabet MGEN Portugal.

One Health Insurance Agency er ansvarlig for regulerede aktiviteter, udstedelse af forsikringsaftaledokumenter og præmieopkrævninger på denne forsikringsaftale.

One Health International

One Health International er serviceleverandør til One Health Insurance Agency.

One Health International ApS (CVR 43471635) udfører medical concierge service og skadesservice til sundhedsforsikringskunder.

MGEN Portugal

MGEN Portugal er forsikringsselskabet.

MGEN Portugal Companhia de Seguros S.A. (reg. 517503131), Rua Duque de Palmela, 11, Piso 1, 1250-097, Lisbon, Portugal, er reguleret af de portugisiske myndigheder (The Portuguese Insurance and Pension Funds Supervisory Authority).

VYV International Benefits

MGEN Portugal er repræsenteret af VYV International Benefits (SAS), 3/5/7 Square Max-Hymans, 75748 Paris Cedex 15, Frankrig, som er registreret i Paris Trade and Companies Register (SIREN nr. 813 361 441) og som forsikringsformidler i det franske finansielle register (ORIAS nr. 16002500).

One Health Insurance Agency A/S, VYV International Benefits og MGEN Portugal er dataansvarlige for dine personoplysninger.

One Health Insurance Agency A/S, One Health International ApS, VYV International Benefits og MGEN Portugal er databehandlere af dine personoplysninger.

Hvilke oplysninger indsamler vi?

  • Navn, aftale- og kundenummer eller patient-ID, CPR-nummer, alder og fødselsdato.
  • Kontaktoplysninger, f.eks. brugernavn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Bopæl: Det land, du bor i, og nationale identifikatorer som f.eks. sygesikrings- eller pasnummer.
  • Kommunikation: Detaljer om enhver kontakt, vi har haft med dig, herunder telefonopkald og skriftlige klager.
  • Finansielle oplysninger; betalinger og bankkontooplysninger.
  • Beskæftigelsesoplysninger: Din stilling og den virksomhed, du arbejder for, hvis din arbejdsgiver betaler for din forsikringsordning eller behandling.
  • Straffedomme og lovovertrædelser: Dine strafferetlige overtrædelser og domme indsamles, når der udføres kontrol af bedrageri eller hvidvaskning af penge eller anden baggrundsscreening for at forhindre kriminalitet.
  • Adfærds- og brugsoplysninger: Hvordan du bruger og tilgår vores digitale tjenester.
  • Tekniske oplysninger: De enheder og den teknologi, du bruger, og browserindstillinger på hjemmesiden.
  • Oplysninger i særlige kategorier: Oplysninger om din fysiske eller mentale sundhed, herunder genetiske eller biometriske oplysninger. Vi kan få disse oplysninger fra: Ansøgningsformularer, notater og rapporter om dit helbred og enhver behandling og pleje, du har modtaget eller har brug for, notater fra opkald og anden kommunikation, du har haft med os, henvisninger fra din eksisterende forsikringsudbyder, tilbud, optegnelser over medicinske tjenester og behandling, du har modtaget. Dit billede i foto- eller videoform og ansigtsscanningsdata hentet fra dit foto eller din video (kendt som »biometriske data«) for at bekræfte din identitet i ansøgningsfasen som en del af vores KYC-tjek (Know-Your-Customer), for at godkende dig som en autoriseret bruger af vores tjenester eller for at opdage og forhindre svindel og hvidvaskning af penge.

Hvad sker der, hvis du ikke giver personoplysninger?

Hvis du undlader at give de personoplysninger, vi har brug for til at give dig et tilbud, tegne og administrere din forsikringsaftale eller behandle dine skader, kan det resultere i, at dine skader afvises eller ikke betales fuldt ud, at din forsikringsaftale annulleres, eller at vi ikke kan give dig et tilbud eller tilbyde dækning.

Hvem indsamler vi oplysninger fra?

Ud over de oplysninger, du giver os, kan vi modtage oplysninger om dig fra tredjeparter, afhængigt af hvilke samtykker du giver, f.eks.:

  • Din mægler eller repræsentant (hvis du har udpeget en)
  • Indehaveren af din forsikringsaftale
  • Din arbejdsgiver
  • Det Centrale Personregister (validering af adresseoplysninger)
  • Din partner, ægtefælle
  • Din forælder eller værge
  • Den hospital/ klinik eller fra andet sundhedspersonale, der er involveret i din behandling
  • Tredjeparter, der leverer tjenester til os, herunder vores:
    • Udbyder af betalingstjenester
    • Assistancepartner
    • Andre forsikringsselskaber i forbindelse med tjenester til forebyggelse af svindel
    • Sociale mediekanaler, hvor du har givet samtykke til, at den relevante kanal må dele oplysninger.

Sådan bruger vi dine personoplysninger

Vi indsamler kun oplysninger, der er nødvendige for at kunne administrere dit kundeforhold, og hvor vi har et juridisk grundlag for at behandle dine oplysninger.

Når vi har et kontraktuelt grundlag til at levere vores produkter og service, f.eks. med:

  • Tilbudsgivning
  • Nytegning og administration af din forsikringsaftale
  • Kommunikation med dig om dit tilbud og/eller dit forsikringsprodukt
  • Skadesbehandling

I forbindelse med skader kan vi være nødt til at give nogle oplysninger til dem, der er involveret i din behandling eller pleje, eller til din repræsentant (hvis du har valgt en). Dette vil blive gjort fortroligt. Medmindre der er givet specifikke instrukser, vil korrespondance om skader (herunder krav fra andre forsikrede på forsikringsaftalen) kun blive sendt til den relevante forsikrede. Forsikrede børn over 16 år har ret til fortrolighed i forbindelse med deres skader og oplysninger.

Hvis du har et andet forsikringsprodukt, der dækker de samme omkostninger, som du gør krav på hos os, kan vi også videregive dine relevante personoplysninger til det andet forsikringsselskab, så vi kan sikre, at vi kun betaler vores andel af omkostningerne.

Når vi har en legitim interesse i at behandle dine oplysninger, f.eks.:

  • Forskning eller statistisk analyse for at hjælpe os med at forbedre vores tjenester.
  • Informere dig om yderligere produkter eller tjenester, der er tilgængelige under dit forsikringsprodukt, som du måske er berettiget til.
  • Optagelse af telefonopkald og lydoptagelse af Teamsmøder med henblik på at dokumentere de oplysninger, vi har fået fra dig og de aftaler vi har indgået, sikre kvaliteten af vores service og til undervisningsformål.
  • Vores forretningsprocesser, såsom revision, forretningsplanlægning og regnskab.
  • Deling af dine oplysninger med andre forsikringsselskaber med henblik på at identificere og forhindre svindel og søge bidrag til skadesomkostningerne.

Når vi har juridiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og hvor du har givet dit samtykke til, at vi må behandle dine oplysninger, f.eks:

  • Markedsføring til dig
  • Information om vores produkter og tjenester
  • Når du besøger vores hjemmeside første gang, beder vi om dit samtykke til at bruge cookies, der gør det muligt for os at spore brugernes færden og give os mulighed for at forbedre brugernes oplevelse på hjemmesiden. For yderligere oplysninger om vores cookiepolitik, www.onehealthinsurance.com/cookies

Profilering og automatiseret beslutningstagning

Vi bruger profilering og datamodellering til at kunne tilbyde kunden den rigtige forsikring, fastsætte prise, afsløre bedrageri og risiko for bedrageri/ hvidvask, vurdere sandsynligheden for misligholdelse og til markedsføringsformål.

Som udgangspunkt træffer vi ikke beslutninger vedrørende dækning under vores forsikringsprodukt udelukkende baseret på automatiseret beslutningstagning. I situationer, hvor vi benytter automatiseret beslutningstagning, herunder brug af AI, vil dette blive oplyst til kunden og tydeligt fremgå af vores dokumenter. Det kan f.eks. være i forbindelse med refusion af skader.

Hvem vi kan dele oplysninger med

Vi kan videregive dine personoplysninger til vores forretningspartnere til de formål, der er anført ovenfor, disse tredjeparter omfatter:

  • Vores udbydere af betalingstjenester til behandling af betalinger.
  • Organisationer (f.eks. tilsynsmyndigheder), hvor vi har pligt til at videregive eller dele dine personlige oplysninger for at overholde juridiske forpligtelser.
  • Andre samarbejdspartnere, som gør det muligt for os at levere tjenester til hinanden, der hjælper med administrationen af vores forsikringspolicer og skader.
  • Udbyderen af vores forsikringsadministrationssystemer og udbydere af tekniske supporttjenester til disse systemer.
  • Udbydere af forsknings- og analysetjenester, der hjælper os med at forbedre vores produkter og tjenester.
  • Udbydere af markedsføringstjenester, hvor vi har dit samtykke til at markedsføre til dig.
  • Forsikringsselskaberne eller genforsikringsselskaberne for din forsikringsaftale, på hvis vegne vi tegner vores forsikringsprodukter og håndterer krav, og ethvert af deres koncernselskaber, der kan hjælpe os med administrationen af din forsikringsaftale og/eller krav.
  • Vores assistance partner, så de kan yde en service uden for normal arbejdstid til vores kunder.
  • Din forsikringsmægler eller -repræsentant (hvis du har udpeget en) til at give dig tilbud og policedokumentation til deling med dig.
  • Andre parter (f.eks. andre forsikringsselskaber, skadesbehandlere og efterforskere) med henblik på at hjælpe os med at verificere dækning, forhindre svigagtige eller ukorrekte krav og søge bidrag fra andre forsikringsselskaber til omkostningerne ved et krav.
  • Din arbejdsgiver i forbindelse med et tilbud eller en dækning, der leveres under en virksomhedsordning.
  • Din partner, ægtefælle, forælder eller værge i forbindelse med levering af vores produkter eller tjenester som beskrevet ovenfor.
  • Den medicinske facilitet eller dem, der er involveret i din behandling.
  • Omkostningsagenter og andre tredjeparter, der kan hjælpe os med at administrere forholdet til dine medicinske serviceudbydere og ved at stille betalingsgarantier for din behandling.
  • Den primære aftalepart af din forsikringsaftale.

Sådan opbevarer vi og bortskaffer dine personoplysninger

Vi anvender et system til styring af informationssikkerhed og har en ramme af politikker og procedurer på plads for at sikre, at personlige oplysninger behandles sikkert.

Vi opbevarer dine oplysninger sikkert i vores Microsoft Azure Cloud løsning hosted i Europa.

Oplysninger kan opbevares i en periode, efter at din forsikringsaftale er ophørt. Dette vil generelt være i en periode på 7 år fra det tidspunkt, hvor en forsikringsaftale udløber, og eventuelle udestående krav er blevet afgjort, for at overholde juridiske forpligtelser og for at forsvare et krav, der kan rejses mod os i løbet af denne periode.

Under visse omstændigheder kan vi opbevare personoplysninger i en længere periode, det vil være med henblik på at opdage og forhindre svig, eller hvis vi er forpligtede til at opbevare dem i overensstemmelse med juridiske og lovgivningsmæssige krav til opbevaring af optegnelser.

Vi gemmer dine personlige data for at kontrollere din identitet (som en del af vores KYC-proces). Dette kan omfatte ansigtsscanningsdata fra et foto eller en video, du indsender (kendt som 'biometriske data').

Når vi bortskaffer dine oplysninger, vil vi gøre det på en sikker måde. Vi kan fortsætte med at opbevare ikke-personligt identificerbare oplysninger med henblik på forskning og statistisk analyse for at forbedre vores produkter og service.

Når vi overfører dine personlige oplysninger

De oplysninger, vi indsamler fra dig, kan blive overført til og opbevaret på en destination uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). De kan også blive behandlet af personale uden for EØS, som arbejder for os eller for en af vores leverandører.

Vi vil tage alle nødvendige skridt for at sikre, at personlige oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med denne databeskyttelsesmeddelelse. Dette kan omfatte aftaler med leverandører, der omfatter godkendte kontraktbestemmelser, krav om, at leverandører tilmelder sig en godkendt adfærdskodeks eller er certificeret af en godkendt certificeringsmekanisme.

Sådan bruger vi cookies til at forbedre din oplevelse af hjemmesiden

Vi bruger cookies og lignende teknologier på denne hjemmeside. Se vores cookie-politik www.onehealthinsurance.com/cookies

på denne hjemmeside for flere detaljer.

Hvilke rettigheder har du?

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Venligst vær opmærksom på at nogle af disse rettigheder ikke gælder i alle tilfælde.

  • Ret til at blive informeret om, hvordan vi indsamler og bruger dine personlige oplysninger.
  • Ret til at anmode om adgang til de oplysninger, vi har om dig.
  • Ret til berigtigelse, hvis du mener, at de oplysninger, vi har om dig, er unøjagtige eller ufuldstændige.
  • Ret til sletning, også kaldet retten til at blive glemt, som gælder under visse omstændigheder, hvor du kan anmode os om at slette alle oplysninger, vi har om dig, hvis vi ikke har nogen gyldig grund til at fortsætte med at opbevare eller behandle oplysningerne.
  • Ret til at begrænse behandlingen gælder under visse omstændigheder og giver dig mulighed for at anmode os om at suspendere behandlingen af dine oplysninger under visse omstændigheder.
  • Ret til dataportabilitet giver dig mulighed for at anmode om en kopi af de elektroniske personoplysninger, du har givet os, eller om at få dem overført til en anden dataansvarlig (f.eks. udbyder) i visse formater, hvor det er praktisk muligt.
  • Ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personlige oplysninger under visse omstændigheder. Du har også ret til at gøre indsigelse, hvis vi behandler dine personlige oplysninger til markedsføringsformål.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, eller tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte:

Databeskyttelsesrådgiveren Palægade 8 1261 København K Danmark Telefon: +45 32 26 88 11 E-mail: dpo@onehealthint.com

Hvis du mener, at vi ikke behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med loven, bedes du i første omgang kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, som vil undersøge og forsøge at løse din klage, alternativt kan du klage til Datatilsynet.

Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Danmark Telefon: +45 33 19 32 00 E-Mail: dt@datatilsynet.dk Web: datatilsynet.dk

Markedsføring

Du har ret til at bede os om ikke at behandle dine oplysninger til markedsføringsformål. Vi vil altid informere dig (før vi indsamler dine oplysninger), hvis vi har til hensigt at bruge dine oplysninger til sådanne formål og søge dit samtykke til at gøre det. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til, at vi bruger dine oplysninger på denne måde, tilbage.

Ændringer i vores privatlivspolitik

Vi gennemgår og opdaterer løbende denne privatlivspolitik. Privatlivspolitikken er senest opdateret den 27.02.2025